101-DA-12, Endelig kom hun hjem

Lørdag 2019.03.23 – eftermiddag
blot 4 dage efter operationen tirsdag den 2019.03.19

Her står Tomiko smilende og venter
venter på jeg henter hende hjem

Hun blev udskrevet allerede om formiddagen
da Herning havde lavet endnu en scanning
og Skejby sagde “flot – hun er klar til at komme hjem”

Glad er hun – men lidt mat endnu – kan jeg se
Lidt sent i øvrigt – jeg var ikke i Herning før kl 15
der var en del bestillinger jeg var nødt til ordne først
og mens jeg tog et hurtigt bad inden jeg kørte
lavede maskinen en kande kaffe
som jeg troede . . .
men Tomiko ville hellere ud i bilen
der er hun på hjemmebane
og det er godt nok

*
Vi havde ikke nogen hast – ingen ventede på os
så vi havde et par vældig hyggelige timer

I Vestergade skulle jeg lige have endnu et foto
statuen af den omkringvandrende handelsmand
på ryggen klædebylt med mange klæder og småting
så både mor og vi børn spærrede øjnene op
når han viste indholdet på køkkenbordet
i mit barndomshjem i Sdr. Vium 1956 og 57
Statuen står ved museet Herning Klædefabrik
som en mindelse om de tider hvor Danmark begyndte at blomstre
startende op på hedearealerne i Herning-Ikast området
især i tiden efter Anden Verdenskrig
1950-60erne
Vældig godt illustreret i Ikast
med en vældig stor rok i midten af en rundkørsel

Hvorfor jeg fortæller disse ting fra gamle dage
fra Ikast-Herning området
vil alle forstå – om ikke så længe nu

Jeg skulle – den dag – lige have et par beliggenheder tjekket af
Vi gik en tur i Strøgcentret i Ikast
den skønne overdækkede gågade
Og endelig fik jeg købt blomster til Tomiko
De tidligere blomster havde hun efterladt på Sygehuset i Skejby
og jeg fik vist Tomiko den bygning i Ikast
hvor jeg som 7-årig – på ferie hos Bedstemor og Bedstefar
havde den største oplevelse i mit liv
i hele mit liv

Bedstemor havde købt en biografbillet til mig
og for første gang i mit liv så jeg levende billeder
nemlig en Far-til-fire film

Jeg var fuldkommen bjergtaget
den dag vil jeg aldrig glemme
tak – kære Bedstemor

* * *

Og endelig kunne vi – med glæde – fortsætte mod vest
hjem til os selv
nu igen med min kone ved min side