Dengang de skabte den menneskelige krop
(det er ca 5 mio. år siden)
sørgede de naturligvis for at beskytte de vitale dele
altså hjerte og lunger især
og disse dele blev derfor placeret i en særlig kasse
nemlig brystkassen
Vi mødte op på Skejby Sygehus tirsdag kl 08
på hjerteafdelingen – ganske som befalet
Tomiko kom hurtigt i en seng
og så skulle hun bare vente til hun blev hentet af en portør
hvilket skete kl lidt over 13
Jeg fortsatte med at arbejde på computeren
besvarede bestillinger og forespørgsler
Endelig kl 16:30 ringede min telefon
det var lægen der havde gennemført operationen
en yderst venlig og behagelig person
“Det er bare gået så fint” – sagde han
“en operation lige efter bogen
og de er ved at sy hende sammen nu
derefter bliver hun kørt til opvågning
og om 4 timer burde hun være vågnet
så du kan besøge hende”
Skøn, skøn information at få
Tak Skejby
som i øvrigt er nummer 2 i verden
målt på vellykkede hjerteoperationer
* * * * *
Dersom personen overlever den første måned
altså den første måned efter bypass operationen
hvor der jo er nogen risiko for tilstødende sygdom
–
så har personen “kun” samme risiko for at dø
som alle andre på samme alder
* * * * *
MEN
8 år senere – og især 9-10 år senere
stiger dødsrisikoen pludselig voldsomt
og dermed antal døde patienter
nemlig op i nærheden af en fordobling
Det skyldes ganske enkelt dumhed
Personen har jo opdaget det går så fint – så fint
og er langsomt faldet tilbage i de dumme vaner fra før
Nå – tilbage til Tomiko
som nu så småt er ved at vågne op
Lægerne har ganske enkelt
savet op gennem brystbenet
for at skaffe plads til at arbejde
For så stor en operation er man “meget bedøvet”
altså langt “nede” hvis man kan bruge det udtryk
og derfor varer det hele 4 timer
før man atter er “oppe” – altså atter ved bevidsthed
Klokken 20 fandt jeg frem til “Opvågning Øst”
En engleblid sygeplejerske lukkede mig ind
der var en god håndfuld senge derinde
men DER lå min Tomiko – meget bleg – og med slanger nok
Efter ½ time kom der lidt liv i hende
og efter en hostetur – åbnede hun øjnene
og var lidt kvikkere
Vi snakkede vel en 20 minutters tid
men det husker Tomiko intet om
Underligt nok
for det sidste hun sagde da jeg gik:
“husk nu at få rugbrød ud af fryseren
når du kommer hjem”
Sikke noget at tænke på
lige efter operationen
*
Tomiko fortalte nu
at det havde gjort virkelig ondt efter jeg var kørt hjem
det var den aften i opvågningen
Jeg kørte hjem ved 22 tiden tirsdag aften
og ved midnatstid kom 2 stærke personer for at hjælpe
Tomiko skulle ud af sengen og gå en 2-3 skridt
mens de støttede hende
derefter fik hun fred til at sove
Tomiko fortalte nu, at:
“Aldrig, aldrig har jeg prøvet noget der gjorde så ondt
og jeg håber aldrig jeg skal skal prøve det igen
det var bare SÅ forfærdeligt”
Vi talte sammen i telefonen hver dag en 3-4-5 gange
og fredag kom årets overraskelse:
Tomiko havde kort efter morgenmad været til røntgen
og nu havde en sygeplejerske meddelt:
“Dine røntgenbilleder ser fine ud
så du bliver kørt tilbage til dit hjemmeSygehus i eftermiddag”
Når en person er nogenlunde frisk efter operation i Skejby
bliver man kørt retur til eget nærhospital
så andre kan komme til hos specialisterne i Skejby
En meget fornuftig ordning
*
Tomiko er ikke perfekt til dansk
jeg har ikke undervist hende godt nok
vi brugte mere tid på Espemondo i 1990-erne
og hun har aldrig gået i dansk sprogskole
for hun er ikke flygtning – blot japaner
så hun skulle selv betale hver en krone for undervisning
forlangte Aars Kommune efter vi var blevet gift 1991.12.21
Hun bad mig derfor ringe til Herning Sygehus
om det nu også var rigtigt forstået
“Ja, det er helt korrekt”
forklarede en meget venlig sygeplejerske
“for din kone er kommet sig overraskende hurtigt
det siger lægerne i Skejby
“Gennemsnittet for by-pass patienter er 10-12 dage i alt
heraf 3-5 dage i Skejby og resten af tiden hos os
lige til brystbenet og de andre ting er groet nogenlunde sammen
og patienten ellers har det godt
Men vi har aldrig oplevet SÅ kort en healing periode
I morgen formiddag skal vi lave endnu en scanning for Skejby
og hvis det fortsat er gået så hurtigt fremad
så er der ingen grund til at hun bliver her hos os”
Jeg ringede tilbage til Tomiko – at det var korrekt forstået
“Vil du godt komme og hente mig
det er så kedeligt med 2 timer bag i ambulancen
Falckfolkene er flinke og venlige
men vi har ikke rigtig noget at snakke om
og efter 5 minutter tager de mobilen frem”
Jeg ringede til Skejby og spurgte
men det blev et blankt nej
Kl 20 fredag aften
blev hun derfor ambulancet retur til Herning Sygehus