Det er ikke behageligt
alene ordet – blødning i hjernen – er ubehageligt
(fotoet er dog ikke fra den dag)
Klokken var lidt over 12
jeg havde netop bevæget mig fra mit kontor til mødelokalet
hvor min kone og jeg hver dag indtog vores frokost
“Mine læber bliver underlige” – sagde jeg
min kone stirrede på mig
I løbet af et par minutter blev det til en fuldbåren apopleksi
først kunne jeg næsten ikke udtale forståelige ord
dernæst var det hånden og armen jeg mistede kontrollen over
og i løbet af fem minutter var hele den ene side uvirksom
Jeg bad så mindeligt alarmcentralen
om at sende ambulancen uden horn
for der var jo ingen grund til at alarmere hele landsbyen
og de accepterede
Jeg
Da jeg var placeret på båren i ambulancen
faldt min arm ned på gulvet
Falckmanden samlede den op
og bad mig holde den med den anden hånd
På forunderlig vis
var det gået næsten over til aften
og næste dags eftermiddag blev jeg udskrevet
Bortset fra Lillian – vores tidligere nabos kone
som var sygeplejeske på netop “min” afdeling
så er der ikke en eneste i vores familie- og bekendtskabskreds
der har hørt så meget som et ord om denne episode
Jeg var på et skønt lederkursus for nogle årtier siden
og lærte der at sygdom taler man med kun sin læge om
medmindre din viden kan hjælpe andre
og det kan min viden nu
* * *