Efter ½ time sagde vi tak for Chai til gedehyrden
vi skulle videre ud i natten
Efter måske 10 minutters kørsel var der pludselig et “skilt”
d.v.s. et stykke pap placeret på 2 pinde
med en pil pegende til venstre
Jeg havde jo heldigvis min stærke projektør
og kunne se en meget simpel bjergvej
bestående af blot to hjulspor
Efter måske blot 5-10 minutter
kom der ca 50 m helt dækket af regnvand
jeg stod ud af bilen
lod motor og lys være tændt
og gik igennem – for at sikre mig mod overraskelser
og vi kom ok igennem
Rundt om et hjørne på bjergstien
faldt lygterne på en bevæbnet soldat
som stoppede os
Han var åbenbart sendt i forvejen for en patrulje
og ret hurtigt nåede 3 mere frem inde fra skoven
De var åbenbart ikke fra samme deling
som de tidligere vagtposter vi havde mødt
så de begyndte forfra med lommelygter
at undersøge vore pas
De talte kun tyrkisk så det var lidt svært
de manglede åbenbart en tilladelse myndighederne
men en sådan havde vi jo ikke
da vi krydsede grænsen ind til Bulgaria
det grønne kors i forruden ses tydeligt
En tidligere ejer af bilen havde efterladt et mærke i forruden
et klistermærke med et grønt kors
kun grønt kors – ingen tekst
og jeg anede ikke engang korset var der
men efter at alle 4 soldater havde lyst på det lille logo
klappede lederen mig på skulderen
og jeg kunne atter kravle ind og fortsætte
at logoet tilhører Dansk Folkehjælp
Vi kørte blot et par kilometer
så kom i lysskæret en snes biler parkeret
alle var de store hvide kraftige Toyota 4-hjuls trækkere
Vi var trætte – klokken var godt over 3 om natten
så vi bakkede vores gamle bil ind i rækken af nye biler
og skyndte os om bagi for at sove